Gram Hundecenter

Hos Gram Hundecenter fokuserer vi på at skabe velfungerende hunde, og en positiv relation mellem hund og ejer, som fremmer godt samarbejde og glade hunde.

Hos Gram Hundecenter tilbyder vi hundetræning for alle hunde, i alle aldre, om den er lille hvalp, en vildbasse af en unghund, eller den voksne hund. Man kan vælge at gå på et almindeligt hold med lydighedstræning og mulighed for socialisering, eller booke en enetime hvor man får hjælp til specifikke problemer. Vi tilbyder også specifikke hold hvor fokus er på at lære hunden at gå pænt, og komme når man kalder. På alle holdene tages der hensyn til hundens alder, individ, egenskaber, og træningsmæssige niveau. Der er træning for alle, uanset om man er interesseret i at få en velfungerende og afbalanceret familiehund, eller en aktiv samarbejdende konkurrencehund. Der tilbydes udover den praktiske træningsdel med hunden også en teoretisk del, som er fordelt på 3 moduler - hvor teori 1 hører til begynderholdene, teori 2 til fortsætterhold, og teori 3 til de øvede hold.
Vi tilbyder også Agility på alle niveauer såsom preagility, begynder, letøvet og øvet. Agility er for alle sunde, raske, smidige, og lette hunde. Der er plads til alle, om man vil bruge det som en ekstra sjov aktivitet sammen med sin kære familiehund, eller om man er konkurrenceminded.
Fælles for alt træning er at vi forsøger at skabe en relation mellem hund og ejer der er baseret på tillid, respekt, og forståelse. Vi arbejder på at få hunden til at elske at træne og være tilbydende med adfærd, via positiv belønnende og motiverende træning. På denne måde får man en hund der har lyst til at høre efter, frem for en hund der ikke tør andet.
Udover hundetræning og agility, tilbyder vi også pasning af hunde i vores private hjem, hvor din hund bliver en del af vores hverdag. Vi passer én hund af gangen, eller flere hvis de er fra samme hjem.
Til hundecenteret er der tilknyttet en lille butik med salg af hundefoder, godbidder, seler, liner, aktiveringslegetøj, og diverse andet udstyr.

Nørremarksvej 13
Gram, 6510
Denmark

display recent social media posts from

Please Wait ... Fetching Social Media Posts

View Social Media Posts for Rescues in , Denmark